300 pressefotografier af Nordsjælland


 

Fantastisk billedbog - ekstra nedsat pga. stort lager.
Jørgen og Anne-Sophie Rubæk huskes af mange. De var pressefotografer på Frederiksborg Amts Avis fra 1959 til 1993. Det var før digitalkameraernes og mobiltelefonernes tid, så deres arbejde foregik lige så meget i mørkekammeret.
I 1993 gik fotografparret på pension, og hjemme i Tulstrup lå de i alt 300.000 negativer (og det er mange!) i en stor bunke i et af husets rum. »Hvad skal vi stille op med dem?« spurgte de hinanden og besluttede at overlade de mange filmruller til det nærliggende Lokalarkiv for Alsønderup-Tjæreby Sogne. De har til huse i Alsønderup Skoles kælder, og igennem 13 år har entusiastisk flittige på ulønnet basis brugt over 16.000 timer til at registrere dem.

Men der er også en forfatter - nemlig Amtsavisens legendariske og stadig aktive kulturredaktør Knud Cornelius, der var på avisen samtidig med de to fotografer. Bogen indeholder 300 billeder i stort format, og Knud Cornelius har brugt mange timer med at blade i de gamle årgange af indbundne aviser for at finde ud af hvert enkelt billedes historie. Der er med andre ord tale om en billedbog med ledsagende tekster. Og man bliver aldrig træt af at blade i den og nyde de afvekslende motiver.


 SE EKSEMPLER PÅ OPSLAG