Bog om Nordsjælland


 

23 fortællinger om Nordsjælland.
Godfred Hartmann, som døde i 2001, var i sit lange forfatterskab et af Gyldendals helt store navne. Hans evne til at skrive om alt og ingenting, så det blev vedkommende, var uforlignelig og uendelig morsom. Samtidig var hans viden og hukommelse legendarisk. Denne kombination gjorde hans bøger højt skattede, og denne bog er ingen undtagelse.
I sit emnevalg kan den minde lidt om bestselleren »Nordsjællandsrejsen« fra 1972, der trods flere genudgivelser for længst er udsolgt. Men alligevel er den anderledes. Dels er den skrevet over en længere årrække (1975-1997), og dels er den i stort format og fantastisk flot illustreret.
Udgiveren er Forlaget Esrum Sø, hvis indehaver, nu afdøde Niels Richter-Friis, var en nær ven af Godfred Hartmann pga. et 23 år langt samarbejde om publikationen »Folk og minder fra Nordsjælland«, hvori Godfred Hartmann skrev en artikel hvert år. Det er disse 23 fortællinger, der hører til det absolut bedste i hans forfatterskab, der er samlet i en flot bog.

På sin helt særegne måde beretter Godfred Hartmann om nogle af højdepunkterne i Nordsjællands historie og om de mange kunstnere, han kendte så godt. De enkelte fortællinger supplerer hinanden, og vi kommer rundt i hele Nordsjælland.


 SE EKSEMPLER PÅ OPSLAG